26. oktober 2026

|

Pressemeddelelse

52 længeventede og fantastiske sweatre

52 opskrifter på sweatre, cardigans, veste og slipovere fra talentfulde strikkedesignere verden over er samlet i den længeventede nye titel i Laine Publishings populære 52 uger-serie. 52 uger med sweatre er et bevis på, at sweaterstrik er alsidig og fuld af muligheder.

52 længeventede og fantastiske sweatre
Af: Turbine Forlaget A/S | Foto: Turbine Forlaget A/S/via Ritzau

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Bogen tager læseren med på en inspirerende rejse gennem strikkens mange mønstre, farver, teknikker og udtryk. Den henvender sig til både erfarne strikkere og dem, der endnu ikke har kastet sig ud i deres første sweater. Målet er både at vise, at sweaterstrik er langt mere tilgængeligt, end mange tror, men også at inspirere de garvede strikkere med 52 nytænkte og flotte designs fra 52 forskellige designere.

De tidligere bestsellere i serien med 52 opskrifter på strømper og sjaler har begejstret strikkere verden over med konceptet om én ny opskrift til hver uge på året. Blandt læserne har ønsket om en sweaterbog været særligt stort, og nu er det blevet opfyldt.

Selvom sweateren er bogens omdrejningspunkt, byder samlingen også på cardigans, veste og slipovere. Der er stor variation i både sværhedsgrad, design og teknikker, så alle kan finde projekter, der matcher deres niveau og stil. Fra lette cardigans til sommergarderoben til varme, bløde sweatre til årets kolde måneder tilbyder bogen inspiration til enhver sæson.

Da 52 strikkeopskrifter i sig selv fylder en del sider, er der truffet et bevidst valg om kun at bruge ganske få billeder ved hver opskrift, men via en QR-kode på side 2 får læseren adgang til et online galleri med ekstra billeder af samtlige modeller, så detaljerne kan studeres nærmere før garn og pinde findes frem.

Bag de 52 opskrifter står 52 forskellige talentfulde designere fra hele verden og et par af dem er fra Danmark. Clara Eggers byder ind med opskriften Æbleblomst og Christine Moltrup Holm med Mårup. Den internationale bredde gør denne opskriftbog unik og imponerende.

Event Information