Er du serviceminded, imødekommende og hjælpsom? Ser du dig selv som en engageret og pligtopfyldende person, der sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde? Hvis du kan svare ja til dette, så er du måske vores nye kollega i det grønne team i HAB.
Du vil blive ansvarlig for den udvendige pleje og renholdelse i flere af boligforeningens afdelinger i Haderslev. Arbejdsopgaverne varierer hen over sæsonen, og du vil nogle dage skulle arbejde selvstændigt og andre dage i små teams. Arbejdet tilrettelægges i samarbejde med den driftskoordinator for det grønne team.
Om dig:
- Du har en baggrund som faglært gartner/anlægsgartner eller på anden vis opnået erfaring med pleje og vedligeholdelse af grønne arealer
- Du er engageret og medbringer godt humør og positiv stemning på arbejdspladsen
- Du formår at arbejde selvstændigt og som del af et team
- Du har kørekort til personbil
Kort udpluk af vigtige arbejdsopgaver:
- Græsklipning, hækklipning og beskæring af træer og buske
- Renholdelse af udvendige arealer samt kældre og kældertrapper
- Anlæg og vedligeholdelse af bede
- Tilpasning, opretning og omlægning af belægninger
- Kommunikation med beboerne
- Snerydning og saltning
- Sne- og glatførebekæmpelse uden for normal arbejdstid ”Vagtturnus ca. hver 5. weekend”
Om virksomheden:
HAB er en almennyttig boligforening, der administrerer godt 2.400 boliger i Haderslev Kommune, Vejen og Toftlund. HAB blev stiftet som Haderslev Andels Boligforening i 1938 og vi har skabt rammerne om gode hjem lige siden. I dag er vi en moderne og smidig boligorganisation, som samarbejder bredt med mange aktører både offentlige og private.
Du tilbydes:
- En fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge
- Et særdeles spændende og afvekslende job i en virksomhed med fokus på at gøre en forskel for både beboere og medarbejdere
- Frihed under ansvar
- Mulighed for medindflydelse og planlægning af egne arbejdsopgaver
- Løn, pension og sundhedsforsikring efter gældende overenskomst
Ansøgningsfrist:
Såfremt ovenstående har vakt din interesse, bedes du fremsende din ansøgning med CV og andre relevante bilag til driftschef Torben Schmidt via ansøgningsknappen senest 3 november 2026. Samtaler afholdes løbende, og vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Torben Schmidt via tsc@hab-bolig.dk eller på tlf. 20 43 79 76.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.