Vi søger dig, som er passioneret omkring at give vores gæster særlige madoplevelser
Vi er et moderne hotel i Haderslev med 67 værelser, konference- og selskabslokaler med plads til alt fra 2 til 200 gæster. Vi tilbyder både frokost og aften a la carte kort, buffetløsninger og har sideløbende forplejning til både små og store konferencer og ikke mindst selskaber. Så kan du holde hovedet koldt, selv når køkkenet er varmt, være omstillingsparat, når det går stærkt og gøre det hele med et smil, så er det lige dig vi søger efter.
På Hotel Norden vil du få en stilling med stor selvstændighed og indflydelse på din arbejdsdag. Omgivelserne er helt i top og vores store køkken er renoveret. Du vil i samarbejde med køkken souschefen og dine øvrige kollegaer deltage i udviklingen og planlægningen af menuer til alle ovennævnte kort og arrangementer.
Vi drømmer om en kok der:
- Brænder for at servicere på et højt niveau.
- Har erfaring fra en lignende stilling - gerne med både a la carte, buffet og selskabsarrangementer.
- Er dygtig til at bevare overblikket - også i travlhed.
- Er en teamplayer med let til smil til både gæster og kollegaer.
- Går op i detaljen, er punktlig og løsningsorienteret.
- Nytænkende og klar med gode ideer og input.
- Kan tale og forstå dansk, da du fra tid til anden er i kontakt med vores mange skønne gæster.
Til vores nye kok tilbyder vi:
- Løn efter kvalifikationer inkl. pension og sundhedsforsikring.
- Fuldtidsstilling i en fast vagtplan med både dag- og aftenvagter.
- Mulighed for personlig og faglig udvikling.
- Glade kollegaer, der hjælper hinanden på tværs af afdelinger i et uhøjtideligt arbejdsmiljø.
Vi ønsker stillingen besat hurtigst mulig
Vil du gerne høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte hotelchef Jakob Grøn Rasmussen pr. mail på jgr@danske-hoteller.dk.
Du kan også læse om vores hotel her: www.hotelnorden.dk.
Din ansøgning:
Kan du se dig selv i stillingen, så send din ansøgning, CV til job@danske-hoteller.dk.
Vi glæder os til, at høre fra dig!
Hotel Norden er en del af Danske Hoteller A/S, som består af 27 spændende individuelle kroer og hoteller, der tilbyder oplevelser af høj kvalitet, hvad enten der er tale om firmaovernatninger, romantiske weekendophold, en oplevelsesrig miniferie for hele familien, golfophold, firmafester, den runde fødselsdag eller et koncentreret kursusforløb.
Vores varemærke er kvalitet til fornuftspriser, hvor alle kan være med.
Alle vores lokale hotelværter er ambassadører for deres lokalområde og er altid klar til med engagement at modtage til vores gæster. I 2020 kunne vi fejre 30 års jubilæum, og det er vi meget stolte af!
Det er vores filosofi, at glade medarbejdere skaber gode miljøer og en god service i dagligdagen, hvorfor vi har valgt at satse på veluddannede medarbejdere og bidrager selv til at højne branchens standard ved at uddanne et stort antal elever. Hvert år til jul afholdes f.eks. elevmesterskaber for vores mange kokkeelever.